Kommunikation som filmoplevelse – kom videre med videocontent 

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
Dage:
5 dage
Pris:
11.200 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 1 evalueringer)
Forår 2021

Vil du være skarpere på, hvordan du bruger film som værktøj til at kommunikere?

Film kan noget særligt: Billeder taler til hjertet på en mere umiddelbar måde end ord kan. Derfor er film et vigtigt redskab, når du skal kommunikere, markedsføre eller give læring videre i din virksomhed. Hvad enten du skal fortælle om seneste nyt på salgsfronten, lancere et nyt produkt eller formidle nørdet viden, så har du brug for at finde kernen i din historie og kende de filmiske værktøjer. 

Kommunikation som filmoplevelse er et intensivt kursus, der både giver et teoretisk overblik og samtidig lader dig få ‘hands on’ med tilrettelægning og produktion af videocontent til jeres website, intranet eller de sociale medier.

Du bliver på kursets første del præsenteret for forskellige kampagnefilm og videocontent fra bl.a. andre virksomheder, uddannelsesinstitutioner og events. Flere af dem har underviser Anders Graver selv produceret (Anders er fotograf og tilrettelægger med 15 års erfaring). På kurset deler han alle sine guldkorn og overvejelser om filmiske valg og produktionsforhold. Der vil i eksemplerne være fokus på en analyse af, hvordan den gode ide/ det underliggende budskab kan fortælles effektivt i historie og billeder. Hvilke redskaber bruger du for at skabe interesse, en stærk personlig historie eller en underholdende fremdrift? Hvordan formidler du effektivt salgskampagnens budskaber eller forskerens resultater? Svaret ligger ofte gemt i det filmiske sprog.

På kursets praktiske del arbejder vi med en lille filmopgave/ penneprøve helt fra idé til færdig film og får styr på begreber som præmis, genre og det filmiske udtryk. Her har du mulighed for at øve dig på netop den type film og kommunikation, du har behov for i dit arbejde. Så kom gerne med din egen idé! Den praktiske del af kurset handler om at prøve kræfter med arbejdsgangene i produktion af videocontent. Vi forventer også, at du arbejder med dit filmprojekt imellem hver undervisningsgang.

Med kurset Kommunikation som filmoplevelse får du værktøjer til at forme din kommunikation til effektivt videocontent eller film – du får en filmisk fornemmelse for, hvordan du omsætter dit overblik, så du kan kommunikere dit indhold så det bliver set og hørt med autenticitet og dynamik.

Program

  • At styre dramaturgien og opbygningen af en film
  • At bruge begrebet præmis til at forme indholdet
  • At kende sit indhold/content og muligheder
  • At skabe oplevelse fremfor retorik
  • At have blik for genrer og de filmiske virkemidler 
  • Praktiske og teoretiske skrive- og kameraøvelser

Forudsætning 
Du har grundlæggende kompetencer i kommunikation og ønsker at lære de filmiske værktøjer til at formidle og ’oversætte’ budskaber til levende og engagerende video content.

Kendskab til kameraarbejde og redigering i Final Cut Pro X, DaVinci Resolve  eller Adobe Premiere Pro er en fordel – især hvis du vil arbejde med din casefilm som en 1-mandshær.

Bemærk
Kurset stiller videokameraer og relevant teknisk udstyr til rådighed. Hvis du vil optage på mobiltelefon, skal du medbringe din egen.

Kurset kan også tages som del af 6 ugers uddannelsen Webfilm Instruktør.

Praktisk
Pris er inklusiv frokost i Det Danske Filmstudies kantine. Der er gratis kaffe og te i skolens køkken.

Mødetid: Mandag den 8. februar til fredag den 12. februar kl. 9:30 – 15:30.
Skolen er åben fra kl. 9:00 – 16:00

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Undervisere

Anders Graver

Fotograf, producer & tilrettelægger

Anders Graver er uddannet fra Filmvidenskab og Geografisk Institut på Københavns Universitet og har via sit eget produktionsselskab, Humbug Film, produceret en lang række kampagne- og dokumentarfilm til bl.a. DR, Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske Museum, IBIS og Danida. Visionen er at skabe engageret formidling af videnskab, miljø og undervisning med et kort, fængende og visuelt stærkt udtryk.

 

Mere om dette kursus