Breakthrough Leadership

Startdato:
Udbyder:
Dage:
9 dage
Pris:
29.500 kr. - PU-støtte skal søges individuelt.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)

Et unikt ledelseskursus for dig, som står i spidsen for mediehusets journalistiske udvikling – og ikke mindst for dets medarbejdere. Tag med til The Poynter Institute i USA.

Forandringer i mediebranchen
Det er forandringernes tid i mediebranchen. Den fremtidige forretningsmodel for journalistik tegner uklar. Den digitale udvikling udfordrer den klassiske journalist. Sociale medier og brugernes øgede involvering giver både nye muligheder og åbner problemstillinger.

Den nye medieleder
Det kræver både is i maven og varme hænder at kunne lægge kursen, holde retningen og forklare alle, hvad det næste skridt er – og hvorfor de gode journalistiske dyder skal suppleres med nye kompetencer og mål.

Hovedelementer på kurset:

  • Din personlige tilgang til ledelse i usikre tider: Hvad fungerer godt, og hvor bør du sætte ind?
  • Hvordan kan du blive mere effektiv i din ledelse af forandringer – uden at bruge mere tid?
  • Hvordan passer du på dig selv og får personligt overskud til at støtte og udvikle journalistikken og medarbejderne?
  • Hvordan sikrer du, at det stadig er sjovt for både dig selv og dine medarbejdere at gå på arbejde?

Du får på kurset mulighed for at se med friske øjne på mediehusets redaktionelle strategi – og hvad den kræver af dig i udførelsen.

Undervisere
Dine guides ugen igennem bliver Poynter’s top leadership-ekspert Butch Ward i samspil med andre Poynter-spydspidser som Kelly McBride og Al Tompkins. Desuden vil du på kurset møde Marty Kaiser, som er chefredaktør for et af USA´s mest udviklingsorienterede mediehuse Milwaukee Journal Sentinel.

Butch Ward har både på Poynter og på redaktioner verden over i årevis hjulpet mediechefer med at blive mere effektive, når det gælder motivation, samarbejde og innovation.

Målet er at ugen på The Poynter Institute vil blive udbytterig på flere måder, blandt andet ved at du i selskab med gode kolleger – og under ledelse af Poynter’s bedste undervisere – får sat fokus på det gode lederskab i journalistikkens verden.

Yderligere er følgende inkluderet i forløbet:

  • Poynter’s unikke ViewPoint feedback, der er grundige tilbagemeldinger fra en række kolleger i din organisation om dine styrker og udfordringer som chef.
  • Mindre gruppe-sessioner fokuseret på specifikke emner og områder, du har særligt behov for at få ny viden på.
  • Én-til-én-coaching der skal hjælpe dig med at gøre dine mål til virkelighed.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Inger K. Larsen

Lektor på DMJX og underviser i, hvordan man optimalt researcher, planlægger og producerer en god historie til video og tv.

Julie Askholm Wonsild

Julie Askholm Wonsild. Strategisk kommunikationsrådgiver. Tidligere kommunikations- og presserådgiver i Finansministeriets Koncern, forsker på KU samt Public Affairs-rådgiver og taleskriver på Christiansborg.

Mere om dette kursus