Bootcamp: Ledelse med overskud

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kongens Lyngby
Dage:
1 dage
Pris:
3.500 kr. + moms | PU-støtte: 900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 131 evalueringer)
Forår 2019
Er du leder med bunker af arbejde, som hober sig op på dit skrivebord, og en familie som klager over, at du tjekker mails ved morgenbordet?

Så tag på denne intensive 1-dags bootcamp med kommunikations- og PR-rådgiver Pernille Garde Abildgaard, som har mere end 10 års ledelseserfaring og har udgivet bogen ’Fokus giver frihed’, og få redskaber til at få en optimal work-life-balance i en verden fuld af forstyrrelser.

På kurset fører Pernille, som har rådgivet og medietrænet adskillige ledere og medarbejdere i både offentlige og private selskaber, dig sikkert igennem konkrete og gennemprøvede arbejdsmetoder, som skærper din opmærksomhed og lærer dig at genvinde kontrollen og nå dine mål.

Du får værktøjer til at arbejde hurtigere og smartere og udnytte dit fulde potentiale. Du får et indblik i, hvordan du kan optimere din arbejdsdag, så dit output bliver bedre – og hvor du samtidig skal arbejde mindre og i kortere tid! Du får også indblik i metoder, der kan sikre fuldt fokus på én stor opgave f.eks. et manuskript, en kravspecifikation eller en kompliceret produktionsplan.

Kurset tager udgangspunkt i kursisternes egne udfordringer og problematikker, og undervisningen veksler mellem teori og praksis.

For at sikre dig en god oplevelse er der plads til max 10 deltagere på kurset.

Med i prisen følger 1:1 konsulentbistand af 30 minutters varighed, som skal bruges inden for en måned efter kursets afslutning.

Program for Bootcamp: Ledelse med overskud
  • Indsigt i den nyeste hjerneforskning og hvordan du arbejder MED din hjerne i stedet for MOD din hjerne
  • Lær at skelne mellem hvad der er vigtigt og haster – og det som haster, men ikke er vigtigt
  • Håndtering af digitale og fysiske forstyrrelser – sådan holder du dem ude
  • Råd og øvelse om optimal arbejdstilrettelæggelse
  • Råd og øvelse om optimal mødetilrettelæggelse
  • Værktøjer til at få det optimale ud af dine medarbejdere – og dig selv!
Output

Du har fået en lang række værktøjer og metoder til at skabe overblik, overskud og energi, så du kan få det bedste ud af dit arbejdsliv, dine medarbejdere – og dig selv. Du går også fra kurset med muligheden for 30 minutters 1:1 konsulentbistand, der skal bruges inden for en måned efter kurset.

Forudsætninger for deltagelse i Bootcamp: Ledelse med overskud 

Du skal afsætte ca. 1-2 timers forberedelse til kurset.

Målgruppe

Direktører, underdirektører, sektionsledere, chefer, projektledere, teamledere, redaktionsledere og medarbejdere i funktioner med en vis grad af selvledelse (projekt- eller fastansatte) i den kreative branche, som ønsker redskaber til at forbedre deres arbejdsmetoder og fokus.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.

Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Kurset udbydes også d. 3/4. Læs mere og tilmeld dig her

Afmelding

Afmelding skal ske en måned inden kursusstart, medmindre andet er anført under det enkelte kursus. Du foretager din afmelding ved at henvende dig skriftligt til skolen.

Du kan uden omkostning afmelde et kursus inden afmeldingsfristens udløb. Ved senere afmelding, dog senest 14 dage før kursusstart, opkræves et administrationsgebyr på 50% af kursusafgiften. Afmelder du dig senere end 14 dage før kursusstart, får du ikke din kursusafgift refunderet.

I sjældne tilfælde kan der opstå uforudsete hændelser (fx ulykke, alvorlig sygdom, personlig krise), som forhindrer dig i at gennemføre dit kursus. Det vil da være muligt at udsætte din deltagelse til en senere afholdelse, såfremt kurset oprettes og ikke er overtegnet.

Kursusændringer

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

I tilfælde af for lav tilslutning forbeholder Kort & Dokumentarfilmskolen/ IDfilm sig ret til at udskyde eller aflyse et kursus. Ligeså kan der forekomme udskiftning af underviser. I tilfælde af aflysning får du et tilgodebevis til et tilsvarende kursus. Opsættes kurset ikke igen, får du selvfølgelig refunderet dit betalte kursushonorar.

Undervisere

PERNILLE GARDE ABILDGAARD

Kommunikations- og PR-rådgiver

Pernille Garde Abildgaard er i dag kommunikationsrådgiver for en række organisationer, virksomheder og events. Derudover er hun PR-rådgiver og PR-agent for et antal direktører og enkeltpersoner. Hun har mere end 10 års ledelseserfaring og har gennem tiderne rådgivet og medietrænet direktører, underdirektører, sektionsledere, chefer og medarbejdere i både offentlige og private selskaber. Derudover er Pernille en erfaren netværksfacilitator for netværksgrupper i den danske NGO-sektor. Hun har desuden i 2018 udgivet bogen ’Fokus giver frihed’, som handler om at finde fokus i en verden fuld af forstyrrelser.

Mere om dette kursus