Bliv en bedre redaktør

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
5 dage
Pris:
14.700 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 483 evalueringer)
Efterår 2019

Kurset er garanteret. På kurset med start d. 4. september 2019 er der nok tilmeldte til, at kurset gennemføres. Der er fortsat ledige pladser.

Fra journalist til redaktør
Kravene er store i medieverdenen i dag: Du skal levere på flere platforme med konstante deadlines og krav fra toppen, brugere og ikke mindst din redaktion.

For at få succes som redaktionel leder skal du supplere din faglige dygtighed som journalist med evnen til at skabe gennem andre. Du skal lære at tænke som en leder. Du skal være et redaktionelt fyrtårn. Du skal levere et fremragende produkt, løfte holdet, motivere den enkelte og hele tiden være klar til at møde nye udfordringer og forandringer.

Kursus i redaktionel ledelse
Dette kursus er tilrettelagt som et forandringsforløb, hvor du lærer de grundlæggende ting, der skal til, så du bliver god til at tage ansvaret for redaktionen og sikre, at I får de bedste ideer, leverer det skarpeste produkt og at alle trives i et konstruktivt miljø.

På dette kursus lærer du, at:

  • begå dig i rollen som redaktionel leder, på en redaktion der dagligt udkommer på flere platforme.
  • skabe gode rammer for kreative medarbejdere.
  • udvikle skarpe og anderledes ideer og folde dem ud på de forskellige medier.
  • få øje på de skarpe ideer og når nye muligheder opstår.
  • arbejde systematisk med skabe engagement og lyst til at tænke nyt hos alle.
  • drive forandringer og finde nye og bedre måder at arbejde på, der ændrer de grå rutiner.
  • få retning på redaktionens arbejde og holde kursen ved at skabe mål og give efterkritik.

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der ønsker hjælp og redskaber til at udvikle dig selv til at blive en bedre redaktør.

For at få det fulde udbytte af kurset, skal du enten arbejde som redaktør, redaktionssekretær eller mellemleder.

Sådan foregår undervisningen
Kurset er delt op i 3 moduler:

  1. Indledende kursus på tre dage, hvor teori, begreber og praktiske redskaber bliver gennemgået og afprøvet dels i fællesskab og dels via gruppearbejde
  2. Forandringsforløb, hvor du selv skal formulere og afprøve et forandringsforløb hjemme på redaktionen.
  3. Afsluttende kursus på to dage med yderligere teori og opsamling på erfaringerne fra dit forandringsforløb.

Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud


Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Undervisere

Palle Steffensen

Rådgiver i ledelsesudvikling, coaching og medietræning. Forfatter til bøgerne “Flere og Bedre Idéer” og “Mellemleder”. Tidligere bl.a. kanalchef for DR1, redaktionschef for TV Avisen og udviklingsredaktør på TV 2 Nyhederne.

Jacob Fenger

Rådgiver i redaktionel udvikling. Har arbejdet som redaktionel leder på TV2 og i en lang række tv-produktionsselskaber. Har produceret tv-dokumentar, fakta- og reportageserier til DR, TV2, TV3 og Discovery.