Bliv en bedre redaktør

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
5 dage
Pris:
18.500 kr. + moms | PU-støtte: 6.750 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 554 evalueringer)
Efterår 2021

Du lærer at tænke som en leder, skabe gennem andre, motivere hver enkelt og udkomme på mange platforme. Dine undervisere Palle Steffensen og Jacob Fenger sørger for, at du udvikler dig som redaktionel leder og får konkrete værtøjer til at holde sammen på dit hold og planlægge morgendagen optimalt.

Fra journalist til redaktør 

Kravene er store i medieverdenen i dag: Du skal levere på flere platforme med konstante deadlines og krav fra toppen, brugere og ikke mindst din redaktion.

For at få succes som redaktionel leder skal du supplere din faglige dygtighed som journalist med evnen til at skabe gennem andre. Du skal lære at tænke som en leder. Du skal være et redaktionelt fyrtårn. Du skal levere et fremragende produkt, løfte holdet, motivere den enkelte og hele tiden være klar til at møde nye udfordringer og forandringer. 

Kursus i redaktionel ledelse

Dette kursus er tilrettelagt som et forandringsforløb, hvor du lærer de grundlæggende ting, der skal til, så du bliver god til at tage ansvaret for redaktionen og sikre, at I får de bedste ideer, leverer det skarpeste produkt og at alle trives i et konstruktivt miljø.

Du lærer at

  • begå dig i rollen som leder på en redaktion og dagligt udkomme på flere platforme
  • skabe gode rammer for kreative medarbejdere
  • udvikle skarpe og anderledes ideer og folde dem ud på forskellige medier
  • få øje på de skarpe idéer og se nye muligheder
  • arbejde systematisk med at skabe engagement og lyst til at tænke nyt hos alle
  • drive forandringer og finde nye og bedre måder at arbejde på
  • få retning på redaktionens arbejde og holde kursen ved at skabe mål og give efterkritik.

Kurset er for dig

Kurset er særligt udviklet til dig, der ønsker hjælp og redskaber til at udvikle dig selv til at blive en bedre redaktør. 

For at få det fulde udbytte af kurset skal du enten arbejde som redaktør, redaktionssekretær eller mellemleder. 

Sådan foregår undervisningen

Kurset er delt op i 3 moduler:

  1. Indledende kursus på tre dage, hvor teori, begreber og praktiske redskaber bliver gennemgået og afprøvet dels i fællesskab og dels via gruppearbejde.
  2. Forandringsforløb, hvor du selv skal formulere og afprøve et forandringsforløb hjemme på redaktionen.
  3. Afsluttende kursus på to dage med yderligere teori og opsamling på erfaringerne fra dit forandringsforløb.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Det indgår i prisen 

Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Jacob Fenger

Rådgiver i redaktionel udvikling. Har arbejdet som redaktionel leder på TV2 og i en lang række tv-produktionsselskaber. Har produceret tv-dokumentar, fakta- og reportageserier til DR, TV2, TV3 og Discovery.

Palle Steffensen

Rådgiver i ledelsesudvikling, coaching og medietræning. Forfatter til bøgerne “Flere og Bedre Idéer” og “Mellemleder”. Tidligere bl.a. kanalchef for DR1, redaktionschef for TV Avisen og udviklingsredaktør på TV 2 Nyhederne.

Mere om dette kursus