Berlin – Europæisk fotomåned

Startdato:
Udbyder:
ME plus:
ME
Dage:
5 dage
Pris:
17.500 kr. | PU-støtte: 6.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 68 evalueringer)
Efterår 2016

På denne workshop rejser du med Fotografværkstedet til Tysklands største fotofestival European Month of Photography i Berlin (EMoP) for at gå på opdagelse i fotografiets verden.

Du vil i Berlin se en masse fotoudstillinger, og du vil møde fotografer – udstillende og aktive – der løfter sløret for deres hemmeligheder og fortæller om deres projekter. Du vil networke, og dialog om fotografi vil fylde dagene helt ud.

Vi skal se, lytte og tænke fotografi. Diskutere, undres, blive nysgerrige, begejstrede og inspirerede.
Kurset henvender sig til fotografer, journalister, grafikere samt andre nysgerrige medie-professionelle, der fotograferer og/eller har en særlig interesse for fotografi.

Om festivalen:
Den europæiske European Month of Photography Berlin (EMoP) er den største tyske fotofestival. Siden 2004 har en lang række udstillingssteder og gallerier hvert andet år præsenteret historisk og nutidigt fotografi ved forskellige arrangementer i Berlin. Festivallen er arrangeret af Kulturprojekte Berlin GmbH i samarbejde med museer, kulturinstitutioner, gallerier, ambassader, projektrum og fotoskoler i Berlin og Potsdam.
EMoP er et fælles europæisk projekt, som omfatter fotofestivaler i Athen, Bratislava, Budapest, Ljubljana, Luxembourg, Paris og Wien.

Vi har særligt fokus på:
– Fotografiets fire grundstoffer: Lyset, øjeblikket, formen og historien
– Det personlige formsprog
– Fotografiets historie
– Networking- Inspiration

Datoer
3. – 7. oktober 2016

Sted
Berlin

Antal deltagere
12 – kurset gennemføres ved minimum 8 deltagere

Pris
17.500 D.kr. Prisen dækker kursusafgift, undervisning, overnatning på hotel og halvpension. Tillæg for enkeltværelse. Flybillet er ikke inkluderet i prisen

Målgruppe
Fotografer, journalister, grafikere samt andre nysgerrige medie-professionelle, der fotograferer og/eller har en særlig interesse for fotografi

Praktisk
Medbring et kamera

I tvivl om noget?
Besøg vores WEBSITE
Ring til Lars på 2014 4830 eller Søren på 3168 9899
Send os en mail HER

Undervisere

Søren Voigt Juhl

er teolog fra Århus Universitet og kunsthistorie fra Poitier i Sydvestfrankrig i 1989 og har studeret musikvidenskab ved Københavns Universitet. Han har været højskolelærer og –forstander på Brandbjerg Højskole, hvor han har undervist i europæisk kulturhistorie, filosofi og fransk. Fotograferer til bøger, hjemmesider og musikalske billedfortællinger. Pt. præstevikar i Halskov kirke. Han har lang erfaring i at arrangere kurser, kultur-, mad- og vinrejser. Bla for DjE og Update til New York, Sydfrankrig og Spanien.

Læs mere HER

Lars Bertelsen

er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (DMJX) i 1997. Han har siden da arbejdet som fotograf, fotojournalist og underviser. Han har fungeret som censor og ekstern lektor på DMJX i en længere årrække. Lars har været ansat som fotograf på Morgenavisen Jyllands-Posten og Nyhedsmagasinet Ingeniøren, ligesom han har været selvstændig igennem en årrække med både redaktionelle og kommercielle kunder. Lars har rejst med sit kamera i mange lande på opgaver for kunder og i jagten på personlige projekter

Læs mere HER