
Fest og fotografi!
Optog, fyrværkeri, musik og udklædte til kæmpe fest i Barcelona-bydelen Poblenous gader.
Den perfekte ramme for dokumentarfotografi, og du er fotografen! Men først: Fotoudstillinger, billeder overalt i rammerne af verdens største dokumentarfoto-festival Visa pour l’Image i Sydfranske Perpignan. Du er omgivet af fotografi i verdensklasse, fotografi der inspirerer og danner baggrund for gode diskussioner om fotografi!
Dette fotokursus kombinerer dit eget reportageprojekt i Barcelona med inspiration fra den store, internationale festival i dokumentarfotografi i Perpignan, Visa pour l’Image. Fem døgns intenst møde med eget og andres fotografi for både fotografer og fotograferende journalister, et kursus der klæder dig på til at arbejde med visuelle fortællinger på nye og overraskende måder, når du kommer hjem.
Nysgerrig på Fotografværkstedet? Så besøg vores WEBSITE
Vi begynder i Perpignan, hvor Visa pour l’Image løber af stablen fra 31. august til medio september. På en lang række locations i Perpignans gamle bydel vises udstillinger af dokumentarfotografer fra hele verden. Vi ser udstillingerne og evaluerer det, vi ser undervejs, får oplæg om dokumentarfotografiets DNA og drøfter, hvorledes vi kan omsætte elementer fra verdens bedste billeder til vor egen virkelighed på danske medier.
I Barcelona træner vi vort eget dokumentarfotografi under den store gadefest i bydelen Poblenou, som har stor åbningsweekend fra d. 11 september om aftenen. Poblenou er et kvarter, hvor lokale spaniere bor og arbejder til daglig, men som forvandles til en 10 dages gadefest med pladser, gader og gyder pakket med mennesker. Der er snesevis af optog og optrædener, parader med ’Correfocs’ – løb med levende ild, ’Gegants’ kæmpedukker af papmache, ’Sardanas’ – folkedans, mennesketårne, streetfood, kunsthåndværk, familier, børn og hunde: Motiverne står i kø lige foran dig. Du kommer til at skyde masser af billeder morgen, middag og aften.
Kurset er tilrettelagt med differentieret undervisning og er for både fotograferende journalister (begyndere, fortsættere, eksperter) og professionelle fotografer.
Som pressefotograf/fotojournalist (gen)lærer du
- At arbejde intenst med den store reportage gennem flere dage i samme miljø
- At vinkle din historie visuelt – at få “retning” på din fortælling om byfesten i Poblenou og dens deltagere
- At arbejde aktivt med de fire fotografiske grundstoffer: Øjeblikket, lyset, formen og historien
- At gå tættere på som fotograf
- At udvælge og redigere din færdige fotografiske historie
Som fotograferende journalist (gen)lærer du
- Om digital-kameraets opbygning og indstillinger
- At arbejde kontinuerligt på kameraets manuelle indstillinger
- At kende forskel på og benytte lang og kort lukkertid
- At kende forskel på og benytte stor og lille blændeåbning
- At kende forskel på og benytte lav eller høj ISO-indstilling
- At arbejde med det (svære) eksisterende lys – dagslys, kunstlys, blandingslys, mørke (nattens lys)
- At gå tættere på som fotograf
- At arbejde aktivt med de fire fotografiske grundstoffer: Øjeblikket, lyset, formen og historien
- At udvælge og redigere din færdige fotografiske historie
Derudover tager vi dig med rundt i reportage-fotografiets historie og form-mæssighed eksemplificeret gennem andre fotografers arbejde. Du får masser af inspiration til, hvordan du udvælger, redigerer og billedbehandler færdige fotografiske fortællinger. Og i forbindelse med reportagedelen desuden en-til-en samtaler om den enkelte kursists fotografiske udfordringer samt debriefing, aflevering og gennemgang af billeder i plenum.
Dag-til-dag program i hovedtræk:
10. september: rejse til Barcelona og videre til Perpignan, Hotel Campanile Urban Perpignan Centre. Velkomst, intro og udstillinger.
11. september: oplæg og udstillinger i Perpignan. Sidst eftermiddag retur til Barcelona, Motel One Barcelona-Ciutadella og aftenfotografering.
12. september: gadefestival i Poblenou, Barcelona. Fotografering 24/7 til eget projekt, feedback og evaluering
13. september: gadefestival i Poblenou, Barcelona. Fotografering 24/7 til eget projekt, feedback og evaluering
14. september: opsamling og evaluering af alles projekter, individuelt og i plenum.
15. september: afslutning og afrejse til Danmark
Pris: 22.500 kr. (ex. moms). Prisen dækker kursusafgift, undervisning, overnatning på hotel på enkeltværelse med morgenmad, fly tur/retur København-Barcelona samt transport fra Barcelona til Perpignan tur/retur.
Internat: Ja
Hvor: Barcelona, Spanien og Perpignan, Frankrig
Hvornår: 10/9 til 15/9-2020
Målgruppe: Fotografer og fotograferende journalister (begyndere, fortsætter, eksperter)
Kursusledere: Lars Bertelsen og Søren Voigt Juhl
Antal deltagere: 12 – kurset gennemføres ved minimum 8 deltagere
Praktisk: Medbring eget kameraudstyr, en bærbar computer, en USB-stick, pen og papir samt gode vandresko og en lille rygsæk eller taske til dit kameraudstyr.
Udbytte og faglig relevans
- Deltagerne får styr på lys og bevidsthed om komposition
- Deltagerne bliver skarpe på fotografiets ‘decisive moment’
- Deltagerne får grundlæggende indblik i udvælgelse og billedbehandling
- Deltagerne bliver mere bevidste om deres workflow, selvkritiske og ambitiøse på deres fags vegne
- Deltagerne bliver bedre visuelle fortællere
- Deltagerne får ny inspiration til at arbejde på andre måde (og tidspunkter), når de kommer tilbage på arbejdspladsen
- Deltagerne “tvinges” ud af deres comfort zone, får styrket deres falige viden og indsigt, deres sociale kompetencer og individuelle mod
Vi har særligt fokus på
- Reportage- og portrætfotografi
- Øjeblikket, lyset og formen
- Learning by doing – error and correction – individuel coaching
- Plenum gennemgang af dagens arbejde