Avanceret LinkedIn for journalister

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8200 Aarhus N
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
1.950 kr. | PU-støtte: 780 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)

Får du nok ud af de muligheder som LinkedIn tilbyder dig som journalist?
Du kan være i fuld gang med at bruge LinkedIn som en vigtig del af dit professionelle liv. Men du mangler måske den nødvendige viden om platformens mere avancerede funktioner, der for alvor kan hjælpe dig i dit daglige arbejde som journalist.

LinkedIn er med sine snart 300 millioner medlemmer på verdensplan og snart mere end 1.5 millioner danskere et af de overordentlig gode og nemme redskaber for dig som journalist.

Her kan du researche, finde kilder, interviewpersoner, historier, ja scoops, og holde dig orienteret på et stofområde og systematisk at pleje kontakterne, så de husker dig, når de har en historie.

På dette kursus kommer vi rundt i de fleste hjørner af LinkedIn, og du får masser af inspiration til hvordan du som journalist får det bedste ud af LinkedIn.

På dette hands-on kursus for viderekomne lærer du at:

  • Følge et eller flere stofområder i LinkedIn pulse
  • Finde historier, casepersoner og kilder ved avanceret søgning
  • Finde historier i virksomheder, deres opdateringer og bevægelser i deres personale
  • Selv skrive gode opdateringer , der skaber nye kontakter og godt omdømme
  • Benytte grupper og anvende korrekt netikette
  • Systematisere en vedligeholdelse af kildenet og kontakter via LinkedIn Connect.

Vi kommer ind på de områder, hvor du kan bruge LinkedIn i dit daglige arbejde:

Nyhedsovervågning
LinkedIn er et oplagt værktøj til nyhedsovervågning, særligt i forhold til udskiftninger i virksomheder og nyheder fra samme. Den tilpassede nyhedsstrøm, som hver enkelt modtager, rummer også ofte internationale historier med potentiale for en dansk vinkel.

Netværksopbygning
LinkedIn er det foretrukne netværksredskab for professionelle kontakter til kilder, virksomheder, kolleger og interessegrupper og hjælper dig til at begge et stærkt netværk omkring dit stofområde eller din geografi.

Journalistik
Endelig anvendes LinkedIn til at opdatere dit netværk om dit stofområde, hvad enten du producerer nyheder, rapporter eller andre insights selv eller videreformidler din arbejdplads’ nyheder.

Markedsføring
LinkedIn er oplagt som markedsføringsredskab for selvstændige journalister. Dels via opdateringer på egen profil,, dels på firmaprofilen kan et image styrkes, ligesom du kan finde kunder, lave konkurrentovervågning og finde potentielle samarbejdspartnere.

Kurset koncentrerer sig om det, der ligger i den gratis udgave af LinkedIn.

Forudsætninger
For at kunne deltage og få det maksimale ud af kurset er der en række krav, der skal være opfyldt til din profil på LinkedIn.

Du skal have:

  • oprettet en profil på LinkedIn og have skabt mindst 25 kontakter.

  • uploadet et foto, udfyldt headeren med relevante stikord  og udfyldt din profil med et ”Summary”/”Kort beskrivelse”.

  • udfyldt de arbejdspladser, du hidtil har været på.

  • tilmeldt dig ventelisten på ”Contacts”, hvis du ikke allerede har denne funktion på din LinkedIn profil.

Dette sidste gør du via dette link: http://contacts.linkedin.com/ Det tager nogle dage, før LinkedIn accepterer anmodningen, derfor vil det være godt, hvis du allerede nu tilmelder dig.

Contacts er et meget godt redskab til at holde styr på sine kontakter, vedligeholde dem og inddele dem i kategorier. 

Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, undervisningsmaterialer samt forplejning på undervisningsdagene. 

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Rasmus Jønsson

Politisk kommentator og partner i Kommunikationsbureauet Ideal.