Avanceret internet – nye researchmetoder på nettet og i sociale medier

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8000 Aarhus C.
ME plus:
ME
Dage:
3 dage
Pris:
8.085 kr. + moms | PU-støtte: 3.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 395 evalueringer)
Efterår 2016

Er du træt af at spilde tiden med upræcise Google-søgninger? På dette kursus får du tips og tricks, du kan bruge hver eneste dag fremover.

Du vil blive overrasket over, hvor meget praktisk gavn du kan få af Facebooks avancerede søgning og af vore andre nyttige søgefif. Efter masser af konkrete øvelser er du også i stand til at bruge metoderne på redaktionen, når du kommer hjem.

Internettet er journalisters vigtigste kilde til oplysninger, men for mange søger på må og få. Uanset om det er små eller store opgaver, du er i gang med, kan du effektivisere dit arbejde og øge chancen for succes, hvis du kender til de rigtige metoder og de bedste steder at finde informationerne.

Effektivisér din søgning og spar tid

På dette kursus får du tricks, du kan bruge i hver eneste kommende søgning, og vi vil lære dig, hvordan du på længere sigt kan effektivisere dit arbejde ved at lade computeren overvåge dine kilder.

Kurset bygger på mange års erfaring i netresearch, og vi ændrer løbende indholdet i takt med de nye muligheder, udviklingen bringer med sig. Erfaringen viser, at alle har udbytte af vores kurser – uanset forkundskaber.

På kurset lærer du blandt meget andet at:

  • undersøge hvem, der står bag en hjemmeside – og finde andre de ejer
  • genfinde websider, du troede, var forsvundet for altid
  • søge mere målrettet – og at få mere ud af din næste Google-søgning
  • finde kontaktoplysninger og baggrund på personer
  • foretage baggrundssøgning på virksomheder og organisationer
  • Overvåge brug af sociale medier – fx opfange alle instagramfotos eller tweets fra et bestemt geografisk område
  • lade computeren overvåge udviklingen på websider, så du selv kan foretage dig noget mere fornuftigt

Twitter opdaterer før nyhedsmedier
Sociale medier supplerer i dag den traditionelle værktøjskasse for journalister. Drejer det sig om at følge et stofområde eller en begivenhed, sker den hurtigste opdatering i dag ofte på Twitter. Samtidig opstår der dagligt nye muligheder for at finde cases, billeder, videoer og finde oplysninger om personer i de sociale medier.

Bliv stærk på de nye researchmuligheder
På kurset lærer du de grundlæggende metoder til at følge og finde oplysninger i sociale medier. Med masser af praktiske øvelser, bliver du i stand til at bruge metoderne på redaktionen, når du kommer hjem.

På kurset lærer du også at:

  • følge strømmen på Twitter i bestemte stofområder og begivenheder
  • finde kilder på Facebook
  • finde kilder og oplysninger på LinkedIn
  • afsløre falske oplysninger i sociale medier
  • finde fotos og videoer i sociale medier

Undervisningsform

Undervisningen er tilrettelagt med oplæg, efterfulgt af øvelser. Til hver øvelse er der korte huskesedler målrettet den journalistiske brug. Du kan bruge huskesedlerne hjemme på redaktionen.

Efter hver øvelse er der opsamling, hvor vi i fællesskab diskuterer den journalistiske anvendelse af metoden.

Vi går af de stier, vi kender. Og sådan er det også på nettet. På kurset lærer vi dig nye veje at følge i din research. Veje, du kan bruge, når du skal tjekke – og dobbelttjekke.

Forudsætninger: Det eneste, du skal sørge for på forhånd, er at have oprettet en gratis konto på Google, Facebook, Twitter og LinkedIn. Du skal desuden tage din egen computer med, men der vil også være mulighed for i enkelte tilfælde at få stillet en computer til rådighed i kursuslokalet. Vi skal blot have besked i forvejen.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer, morgenmad, frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDINGEN ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Nils Mulvad

Nils Mulvad er specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad. Han er desuden medstifter og formand for Åbenhedstinget.

Nils Mulvad var medstifter af Global Investigative Journalism Network i 2003 og af Scoop til at fremme undersøgende journalistik i Ukraine og Sydøsteuropa – også i 2003. I 2005 var han medstifter af Farmsubsidy.org. Han har undervist i datajournalistik i 20 år og været lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 14 år.

Han var ligeledes  medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.

Tommy Kaas

Tommy Kaas er specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad.

Han har i de seneste 20 år arbejdet målrettet med at kombinere data og journalistik. Tommy Kaas er uddannet fra DJH i ’88, hvorefter han bl.a. har arbejdet på Vejle Amts Folkeblad, Danske Kommuner, De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten samt ErhvervsBladet.

Han var medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.