Avanceret internet – nye researchmetoder på nettet og i sociale medier (Aarhus)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8000 Aarhus C
Dage:
3 dage
Pris:
7.485 kr. | PU-støtte: 3.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 444 evalueringer)
Efterår 2015

Er du træt af at spilde tiden med upræcise Google-søgninger? Lær at søge information hurtigt og effektivt. Lær at bruge Facebooks Graph Search og avanceret søgning i LinkedIn til kildesøgning.

Bevidst og målrettet søgning
Internettet er journalisters vigtigste kilde til oplysninger, men for mange søger på må og få. Uanset om det er små eller store opgaver, du er i gang med, kan du effektivisere dit arbejde og øge chancen for succes, hvis du kender til de rigtige metoder og de bedste steder at finde informationerne.

Effektivisér din søgning og spar tid
På dette kursus får du tricks, du kan bruge i hver eneste kommende søgning, og vil vil lære dig, hvordan du på længere sigt kan effektivisere dit arbejde ved at lade computeren overvåge dine skriftlige kilder.

Kurset bygger på mange års erfaring i netresearch, og vi ændrer løbende indholdet i takt med de nye muligheder, udviklingen bringer med sig.

På kurset lærer du at:

  • undersøge hvem, der står bag en hjemmeside – og finde andre de ejer
  • genfinde websider, du troede, var forsvundet for altid
  • søge avanceret – og at få mere ud af din næste Google-søgning
  • finde kontaktoplysninger og baggrund på personer
  • foretage baggrundssøgning på virksomheder og organisationer
  • følge og filtrere nyhedsstrømmen
  • lade computeren overvåge udviklingen på websider, så du selv kan foretage dig noget mere fornuftigt

Twitter opdaterer før nyhedsmedier
Sociale medier supplerer i dag den traditionelle værktøjskasse for journalister. Drejer det sig om at følge et stofområde eller en begivenhed, sker den hurtigste opdatering i dag på Twitter. Samtidig opstår der dagligt nye muligheder for at finde cases, billeder, videoer og finde oplysninger om personer i de sociale medier.

Bliv stærk på de nye researchmuligheder
På kurset lærer du de grundlæggende metoder til at følge og finde oplysninger i sociale medier. Med masser af praktiske øvelser, bliver du i stand til at bruge metoderne på redaktionen, når du kommer hjem.

På kurset lærer du også at:

  • følge strømmen på Twitter i bestemte stofområder og begivenheder
  • finde kilder på Facebook
  • finde kilder og oplysninger på LinkedIn
  • afsløre falske oplysninger i sociale medier
  • finde fotos og videoer i sociale medier

Undervisningsform
Undervisningen er tilrettelagt med oplæg, efterfulgt af øvelser. Til hver øvelse er der korte huskesedler målrettet den journalistiske brug. Du kan bruge huskesedlerne hjemme på redaktionen.

Efter hver øvelse er der opsamling, hvor vi i fællesskab diskuterer den journalistiske anvendelse af metoden.

Vi går af de stier, vi kender. Og sådan er det også på nettet. På kurset lærer vi dig nye veje at følge i din research. Veje, du kan bruge, når du skal tjekke – og dobbelttjekke.

Forudsætninger: På forhånd skal du have oprettet en gratis konto på Google, Facebook, Twitter og LinkedIn. Du skal desuden tage din egen computer med, men der vil også være mulighed for i enkelte tilfælde at få stillet en computer til rådighed i kursuslokalet. Vi skal blot have besked i forvejen.

Deltagere: Mindst 6 – højst 16.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer, morgenmad, frokost, kaffe og kage i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDINGEN ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Tommy Kaas

Tommy Kaas er specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad.

Han har i de seneste 20 år arbejdet målrettet med at kombinere data og journalistik. Tommy Kaas er uddannet fra DJH i ’88, hvorefter han bl.a. har arbejdet på Vejle Amts Folkeblad, Danske Kommuner, De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten samt ErhvervsBladet.

Han var medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.

Nils Mulvad

Nils Mulvad er specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad. Han er desuden medstifter og formand for Åbenhedstinget.

Nils Mulvad var medstifter af Global Investigative Journalism Network i 2003 og af Scoop til at fremme undersøgende journalistik i Ukraine og Sydøsteuropa – også i 2003. I 2005 var han medstifter af Farmsubsidy.org. Han har undervist i datajournalistik i 20 år og været lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 14 år.

Han var ligeledes  medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.