Arktis – klodens nye hotspot

Startdato:
Udbyder:
Sted:
9000 Tromsø, Norge
Dage:
5 dage
Pris:
20.995 kr. - PU-støtte skal søges individuelt.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 97 evalueringer)

NB! der er netop kommet en ledig plads på kurset. Hvis du er interesseret så skriv til lihv@sam.sdu.dk inden d. 16. februar og hør nærmere.

Olie, gas og russiske ubåde. Kampen om Nordpolen og verdens rigeste fiskebestande. Isen forsvinder og Greenpeace går til makronerne. Arktis er blevet en af klodens mest dynamiske regioner – og Danmark opruster nu på alle planer: Forsvaret er midt i en arktisk omstilling, Arktis har topprioritet på Christiansborg og i udenrigspolitikken, og i forskningen og kulturlivet er Arktis det nye sort.

Vi rejser nordpå, hvor vi besøger Arktisk Råds nye hovedsæde, det nye polarcenter og det legendariske ekspeditionsmuseum i Tromsø. Vi tager endnu længere nordpå, – til Svalbard, hvor vi blandt andet taler med forskerne på University Center i Svalbard, diskuterer med chefredaktøren på verdens nordligste avis og vi sejler til den russiske enklave i Barenstburg – alt imens vi selv diskuterer politik, klima og Danmarks og Grønlands mange arktiske udfordringer.

 Fly t/r København-Tromsø (ud den. 23. februar 7.20),  og Tromsø-Longyearbyen (afgang 24. februar 12.20) og Longyearbyen-København (afgang den 27. februar kl. 12.55, hjemme den 27. februar kl. 18.25). Transfer lufthavn-hotel t/r. Enkeltværelse inkl. morgenmad. Der er ikke inkluderet frokost og aftensmad samt drikkevarer.

Tilmelding: Du kan søge individuel støtte hos Pressens Uddannelsesfond til kurset, hvis du er berettiget til støtte fra fonden. PU vil som tommelfingerregel støtte med en tredjedel af kursusudgiften – dog med et loft på 10.000 kroner. Du skal søge via skema A på PU’s hjemmeside.

I tilfælde af afbud: Læs reglerne for afbud

Læs mere om kurser udbudt af Syddansk Universitet på www.sdu.dk/mekurser

Du har også mulighed for at tilmelde dig kurset, selvom du ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond. Du skal blot vælge “I arbejde på ikke-PU virksomhed eller selvstændig” i tilmeldingsmodulet.

Undervisere

Martin Breum

Martin Breum, tidl. vært på DR2s Deadline, hører til landets førende iagttagere af det dansk-grønlandske forhold, forfatter til bl.a. “Balladen om Grønland” (Gyldendal 2014) og tv-dokumentarserien “Rigsfællesskabets Historie” (2016, sammen med Jakob Gottschau).