Ambitiøs debatjournalistik

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1169 København K
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
6.990 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 9 evalueringer)
Forår 2023

“Enige; det bliver I nok ikke, men tak fordi I kom hér og tog debatten med hinanden…”. Sådan lyder den velkendte afrunding af mange debatter i radio, tv og på scener i det offentlige rum. I fem, syv eller sytten minutter har to eller flere deltagere krydset klinger med hinanden. Men udover at sandsynligvis velkendte uenigheder er blevet gentaget, er ingen blevet synderligt klogere. Den gængse opskrift er at invitere nogle velformulerede debattører – jo mere uenige, jo bedre – som kan udfylde den afsatte tid. Hvad målet med debatten er, fortoner sig. Og ikke sjældent bliver fronter trukket skarpere op, end der egentlig er grundlag for.

Men det kan være anderledes, og det intensive todages kursus “Ambitiøs debatjournalistik” byder på konkrete alternativer til de gængse debatformer. Kurset præsenterer en række enkle og umiddelbart anvendelige redskaber, som vil sikre lyttere, seere og publikum et større udbytte – måske endda med en løsning på et konkret problem i sigte. Nye og anderledes debatformater bliver prøvet af og diskuteret på kurset med inddragelse af deltagernes egne erfaringer med debatjournalistik. Og endelig vil der blive arbejdet med enkelhed og overskuelighed i manuskripter.

Kursets forløb er intensivt, og med maksimalt otte deltagere er der god plads til at udveksle og diskutere egne erfaringer og idéer.

“Ambitiøs debatjournalistik”-kurset bygger delvist på seneste udgave af “Interview for journalister”, som kan købes til særlig kursuspris 150,- plus moms.

Mere om dette kursus