Affinity Designer – Illustration, logo mm -program med nye tanker

Startdato:
Udbyder:
Sted:
135 F
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
3.200 kr. + moms | PU-støtte: 1.350 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 10 evalueringer)
Forår 2022

Affinity Designer – Illustration, logo mm -program med nye tanker

Affinity Designer er et grafik- og tegneprogram. Skal du lave et logo, illustration, info-grafik eller et oversigtkort er det Affinity Designer, skal bruge. Affinity Designer er et alternativ til det populære og stærke grafikprogram: Adobe Illustrator.

Skal du udgive noget der skal være skalerbart og trykklart, er det også Affinity Designer du skal bruge.

Affinity programmerne er alternativer til de tre populære Adobeprogrammer: Adobe Photoshop, Adobe Illustrator og Adobe Indesign. De andre programmer fra Affinity, hedder Photo (i stedet for Photoshop) og Designer (i stedet for Illustrator)

I år tilbyder jeg kurser i alle tre Affinityprogrammer: Publisher, Designer og Photo.

På en dag kan man sagtens nå at få et godt kendskab til  hvert af programmerne, og således blive bruger af alle tre programmer.

Funktioner

Kan det lige præcis det samme som Adobe-programmet Illustrator. Nej, ikke helt. Men så kan de noget andet.

At kombinere vektorgrafik og pixelgrafik i samme program er en tanke der aldrig har været i Adobeprogrammerne. Det kan du her. Og det giver jo god mening at kombinere det skarpe fra vektorgrafikken, med de blødere former fra pixelgrafikken.

Forskellene

Tilgængeligheden er lettere end Adobe og de tre programmer (Publisher, Designer og Photo) fungerer sammen – alle dokumenter kan åbnes i alle tre programmer. Så når en opgave går i gang, kan jeg have et dokument med det hele (Billeder, grafik og layout). Ny tankegang, hvor man i Adobepakken kommer til at sidde med mange forskellige filer. Det giver en del flere muligheder fordi alle elementer kan redigeres hvorsomhelst.

Konverteringen fra Adobeprogammerne er heller ikke svær. PDF’ere kan åbnes og redigeres i Affinity Designer.

Så er den originale pdf-fil fra Adobe Illustrator kan sagtens redigeres videre i Affinity Designer.

Affinity programmerne Publisher, Designer og Photo

Jeg har det seneste halve år arbejdet i Affinity-programmerne. Den bedste måde at få indblik i stærke og svage sider af programmet, er ved at få rutine i programmet. Jeg er glad for programmerne og udfordrer programmerne og mig selv med større og vigtigere opgaver efterhånden som jeg bliver modigere.

Enkelte gange kommer jeg til kort, men sjældent. Og nogen gange skal en opgave bare tænkes anderledes. Fordi jeg kommer med 20 års vaner fra Adobe-pakken.

Pris og tilgængelighed

Investeringen er nemlig minimal – 449 kr pr program – forever. Altså 1.347 kr. for alle tre programmer – forever

Målgruppen til disse programmer er bredere end til Adobeprogrammerne. Alene prisen gør at det er lettere for en arbejdsgiver, at være mere gavmild med licenserne. Det skaber en fleksibilitet på arbejdspladsen.

Skal man for eksempel tildele en annonceafdeling på en avis 5 licenser til Adobepakken, fordi den er “nice-to-have” koster det på tre år 117.000 kr. 5 Affinitylicenser koster 6.735 kr.

Administrativt personale – som varetager intern kommunikation – kan lettere, flottere og bedre kommunikere, fordi man i mange tilfælde kan erstatte Officepakken med Affinitypakken.

Målgruppen for programmerne

Målgruppen kan sagtens være nuværende Adobe brugere. Men den primære målgruppe er måske alle dem, der ikke bruger grafiske programmer til daglig.

Kommunikationsfolk, journalister, der gerne vil lave småopgaver selv, og hvor det eller er omkostningstungt at have Adobelicenser til “sekundære brugere”

Man kan sagtens opretholde en fuld professionel grafisk produktion – lige så flot og lige så effektivt – med Affinityprogrammerne.

Support og mere viden

Det er vigtigt efter en instruktion i programmet, at kunne lave selvstudie og søge support

Programmerne er godt integrerede i LinkedIn Learning, og på Affinitys egen side er der en rigelig mængde videotræning.

Jeg tilbyder desuden support i programmerne – enten på timebasis eller klippekort.

Det er programmer, der bliver taget alvorligt.

Mine kurser i de tre programmer, vil ikke tage udgangspunkt i en sammenligning – der vil det vil enhver tid falde på mange punkter.

Men jeg vil starte fra bunden, så alle nybegyndere kan være med – men garvede Adobebrugere vil også få noget ud af undervisningen (fordi det trods er lidt anderledes)

Et helt hold

Måske har I overvejet at overgå fra Adobe til Affinity. Lad mig undervise alle på samme hold. Så er det meget lettere at udveksle erfaringer bagefter. Så kan vi også finde ud af, om det måske skal være weekend- eller aftenhold, hvis produktionen skal opretholdes.

20.000 kr. pr dag hos jer – op til ti personer

Online

Måske kombiner det med noget online undervisning. Her laver jeg undervisning med formen: 2 timers gennemgang med små øvelser, efterfulgt af en times pause/træning og til sidst to timer igen med undervisning og træning. Få også her en pris på et helt hold.

Online 2+2 timer: 2.200 kr pr person. Eller 12.000 for et helt hold (op til 10 personer)

Undervisere

Bo Sørensen

Bo Sørensen er en garvet underviser og en garvet grafisk designer. Han driver firmaet Pixel og Papir, der forener digital og analog kommunikation. Så kærligheden er der både til papiret og til skærmen.

Foruden at lave effektiv kommunikation til både papir og skærm underviser Bo Sørensen. Det er en så vigtig del af en kommunikation – at kunne formidle viden.

Bo Sørensen underviser mange forskellige steder: Grafikere på DMJX, kommunikationsfolk på længere kurser hos IT-Kompetence, mediegrafikere elever på Next.

Den grafiske virksomhed er ligeså omfattende: Bryggeriforeningen, Dansk Golf Union, Erhvervsstyrelsen, Danske Lægestuderendes Forlag, som får alt fra tryksager, webløsninger, apps og ebøger.

Virksomheden bliver drevet af nysgerrighed for alt det nye, men også en kærlighed til papiret som stadig kan forføre en – både med duft af trykfarve og en følelsen af et fysisk produkt som skærmen ikke helt kan erstatte.

I dag flyver Bo Sørensen desuden drone og arbejder med at automatisere flyvninger.