
På dette praksisnære kursus i Illustrator vil du opnå et bredt kendskab til programmet, og du vil få en række værktøjer til udarbejdelse af illustrationer og grafik til både web og tryksager, eksempelvis logodesign og ikoner.
Du vil lære programmet og de vigtigste funktioner at kende gennem relevante øvelser, så du har de bedste forudsætninger for selv at arbejde videre i programmet efter kurset. Du vil blandt andet komme til at prøve kræfter med forskellige tegneværktøjer, lag, farvelægning og eksportering.
Dit udbytte:
- Overblik over programmets vigtigste funktioner, genveje og værktøjer
- Forståelse for vektorgrafik og skalering af grafiske elementer
- De vigtigste tegneværktøjer; penværktøj, blyanten og penslen
- Introduktion til at arbejde i forskellige lag samt forståelsen for lag
- Farvelægning og farveforløb (RGB, CMYK og Pantone)
- Udarbejdelse af forskellige vektorbaserede illustrationer, fx logoer og ikoner
Praktisk information:
- Maks. 5 deltagere pr. kursus, så du får det fulde udbytte
- På kurset vil der være fuld forplejning, som består af morgenbrød, lækker frokostbuffet, te/kaffe, kolde drikkevarer samt eftermiddagssødt
- Gennemarbejdet og opdateret kursusmateriale er inkluderet
- Trykt guide til Illustrator er inkluderet
- Der vil blive stillet computere til rådighed med licens til Illustrator, men du er også velkommen til at medbringe din egen
- Underviseren kontakter dig inden kurset, så kurset, så vidt muligt, tilpasses efter dine ønsker og behov
- Tilfredshedsgaranti
Medbring dit eget materiale:
På kurset har du mulighed for at medbringe dit eget grafiske materiale, så du kan arbejde med de konkrete problemstillinger, du har behov for. Det giver det bedste udgangspunkt ift. at få det fulde udbytte af kurset.