
Hvis du har arbejdet med Adobe After Effects på et grundlæggende niveau, har du sikkert opdaget hvor omfattende programmet er. Det næste skridt kan være denne avancerede uge, hvor du udforsker og udvider et endnu større kreativt spillerum.
Hver af nedenstående temaer åbner et univers i sig selv, som du bliver guidet ind i på en måde, der hjælper din fremtidige måde at gribe din motion grafik an på:
- Advanceret Keyframing med Curve editor
- Compositing
- Visuel Effects
- Arbejde med Masks
- Professionelle tricks til billedbearbejdning
- Renderings principper og workflow
- Samarbejde i et professionelt miljø
- Afleveringsprocedurer
Undervisningen varetages af en motiongrafiker, som til dagligt producerer broadcast grafik.
iMacs med nyeste version af programmet er til rådighed for hver deltager. Du er dog velkommen til at medbringe din egen laptop – med nyeste version af programmet installeret.
Bemærk: kursets fem dage fordeler sig over to uger, dels mandag d. 22.- onsdag 24. maj – afbrudt af Kr. Himmelfarts ferie – hvorefter det genoptages mandag d. 29 maj og slutter tirsdag d. 30 maj.
Der vil være fri forplejning i det danske filmstudies kantine. Varm ret, salatudvalg, smørrebrød, vand og kaffe.