Bliv klogere på kemien i økonomien

Startdato:
Udbyder:
Sted:
5230 Odense M
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
5.200 kr. + moms | PU-støtte: 1.560 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 75 evalueringer)
Forår 2017

Kun få havde styr på Lars Løkke Rasmussens jobtal under seneste valgkamp, og færre kunne forklare, hvorfor daværende finansminister Bjarne Corydon forsøgte at spare sig ud af krisen. Hver måned bringer DR seneste nyt om betalingsbalancen, men giver det et retvisende billede? Tal er bare tal, og du behøver ikke være nationaløkonom for at skrive om nationaløkonomi. Det er ordene omkring tallene, der afgør, om en historie bliver relevant og interessant, og historien bliver kun interessant, hvis tallene kan beskrives i en større sammenhæng.

På dette kursus lærer du, hvordan du skriver en økonomisk historie og formidler samfundsøkonomiske forhold, så det giver mening samtidig med, at modtageren bliver fanget af historien. Du lærer, hvordan du skaber en fængende nyhed med for eksempel tal på betalingsbalancen, og hvordan tal kan laves om til en konkret og forståelig historie.

Kurset giver dig konkrete redskaber til, hvordan du skal tolke den økonomiske politik og den økonomiske dagsorden herhjemme. Du får indblik i, hvordan du skriver en økonomisk historie, så læseren har lyst til at læse med og får et retvisende billede af, hvad der sandt, og hvad der er falsk.

Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet i prisen. Prisen er eksklusiv moms.

Læs mere om kurser udbudt af Syddansk Universitet på www.sdu.dk/sdue

Undervisere

Karsten Engmann Jensen

Karsten Engmann Jensen er cand. polit. og har arbejdet som økonom i Danmarks Nationalbank, Udenrigsministeriet, ligesom han har undervist i økonomi på både Københavns Universitet og CBS.

Den seneste årrække har Karsten arbejdet med økonomisk journalistik blandt andet for dagbladet Børsen, hvor han både har skrevet om økonomi, politik og ikke mindst privatøkonomiske forhold. Dertil kommer, at han har arbejdet med web-kommunikation på Børsen TV og med TV-kommunikation på TV2 Finans og senest som DR’s økonomiske ekspert.

Karsten er forfatter til bøgerne ”En sikker investering”, ”Et liv med overskud” og ”Boost din opsparing med aktier”. I øjeblikket skriver han på to nye bøger, hvoraf den ene handler om iværksætteri for unge.

Karsten arbejder hovedsageligt med den beskrivende form for journalistik, hvor modtageren udover nyheden, får en indsigt i hvordan problemstillingen indgår i en større sammenhæng.

Mere om dette kursus