Lightroom CC – for mediefolk

Startdato:
Udbyder:
Sted:
København
Dage:
2 dage
Pris:
4.950 kr. + moms | PU-støtte: 1.560 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 131 evalueringer)
Forår 2017

Skal du i gang med at lave billeder til aviser, fagblade eller web, så er Adobe Lightroom et godt og billigt bud på et fotoredigeringsprogram. Hvis arbejde med hvidbalance og RAW-billedbehandling er nyt for dig, ja, så er dette kursus absolut noget for dig.

Adobe Lightroom kan gøre dine billeder klar til både tryk og web. Programmet er suverænt til at organisere dine billeder. Samtidig arbejder Lightroom med billederne på en non destructive-måde, så du ikke ødelægger noget, og du kan altid vende tilbage til dit originale billede. Hvad enten du elsker at ”nørde” med dine billeder, eller du bare vil have dem hurtigt videre, så er Adobe Lightroom et rigtig godt valg.

På kurset kigger vi på, hvordan du “fremkalder” et billede, så du kan bruge det på tryk eller f.eks. til en hjemmeside. Vi kigger på Lightrooms library- og developmodul samt ser på, hvordan et billede skal rettes til, for at du kan bruge det i det videre forløb.

Du bliver undervist i:
– Hvilke krav er der til billedets kvalitet
– Library modul
– Develop modul
– Overordnet gennemgang af programmet
– Eksport af filer

Du skal medbringe din egen Mac/PC – og du skal som minimum have installeret en trial-version af Lightroom på din maskine.

Kursusmateriale udleveres på kurset.

Kurset henvender sig til dig, der vil lære Adobe Lightroom at kende, og som vil have styr på filstrukturen på din egen Mac/PC. Undervisningen bliver afholdt som tavleundervisning på en Mac og med individuelle øvelser på din egen medbragte maskine.

Efter kurset kan du importere, “fremkalde”, rette billederne til, så de tager sig så godt ud som muligt, og eksportere billeder. Desuden har du lært at søge i dine billeder og organisere dem i programmet.


Kursisten medbringer selv Mac/PC.

Kursusprisen er eksklusiv moms.

Link til generelle regler for kurset.

Link til Modulkursus.dk

Undervisere

Underviser Robert Wengler

Robert Wengler, (1966), indehaver af Modulkursus. Selvstændig fotojournalist og uddannet pressefotograf fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986 og har arbejdet som pressefotograf på Fyens Stiftstidende i Odense i 31 år. Siden 2000 har jeg været underviser, kursusleder og kursusudvikler på adskillige kurser under Den Journalistiske Efteruddannelse (DJE), Update, Boost samt egne udbudte kurser inden for bl.a. videoredigering i Final Cut Pro X, Adobe Premiere, Lightroom, Adobe Photoshop, lyslægning med mere.