De sejeste tricks til regneark for journalister – Excel for fortsættere

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1112 København K
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
5.390 kr. + moms | PU-støtte: 1.560 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 444 evalueringer)
Forår 2017

På dette kursus får du chancen for at få et kig ned i Kaas & Mulvads avancerede excel-værktøjskasse.

Har du brugt Excel på almindeligt niveau, så er her kurset til dig, der ikke bare vil være mere sikker, men som også har lyst til at lære en stribe af de smarte og praktiske tricks, som vi selv bruger i det daglige arbejde.
Dette kursus udbydes sjældent som almindelig efteruddannelse. Vi har dog undervist både danske, norske og svenske kolleger ved lukkede arrangementer.

Vi skal bl.a.:

  • kæde data sammen fra forskellige ark,
  • arbejde med avanceret brug af pivot-tabeller – et af de stærkeste journalistiske værktøjer i regnearket.
  • beregne tidsintervaller
  • finde km-afstande mellem to adresser
  • bruge streng-formler til effektivt at rense adresser og navne
  • men først og fremmest give dig mere rutine og sikkerhed, så du ikke behøver tøve, før du går i gang med regnearket.

Alt vi underviser i, er der rigtig god grund til at lære. Regnearket er datajournalistens vigtigste værktøj.

Vi arbejder med data, der har været brugt i journalistik, og vi går målrettet efter at finde de gode historier i tallene.
Kurset vil være bygget op med mange konkrete øvelser, hvor vi bruger “rigtige” data, der kunne lede til historier.

Du vil gå fra kurset – mere sikker på, hvad du gør – og med ny indsigt i, hvor du kan finde tal og data – og hvad du skal gøre ved dem for at trække historierne ud.

Vi bruger Microsofts regneark Excel i undervisningen, men du kan sagtens deltage, selv om du bruger et andet regnearksprogram. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Forudsætninger: Du skal have et grundlæggende kendskab til regneark og helst have brugt det journalistisk. Du skal medbringe din egen computer på kurset, og der skal være installeret et regnearksprogram på den. Der findes gode gratis programmer, vi kan henvise til.

TILMELDINGEN ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Tommy Kaas

Tommy Kaas er specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad.

Han har i de seneste 20 år arbejdet målrettet med at kombinere data og journalistik. Tommy Kaas er uddannet fra DJH i ’88, hvorefter han bl.a. har arbejdet på Vejle Amts Folkeblad, Danske Kommuner, De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten samt ErhvervsBladet.

Han var medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.

Nils Mulvad

Nils Mulvad er specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad. Han er desuden medstifter og formand for Åbenhedstinget.

Nils Mulvad var medstifter af Global Investigative Journalism Network i 2003 og af Scoop til at fremme undersøgende journalistik i Ukraine og Sydøsteuropa – også i 2003. I 2005 var han medstifter af Farmsubsidy.org. Han har undervist i datajournalistik i 20 år og været lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 14 år.

Han var ligeledes  medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.