
Medrivende film og programmer – hvordan?
Hvordan engagerer, bevæger, glæder, skræmmer eller ryster man et publikum, så de holder sig vågne flere timer i en blød stol i et mørklagt lokale? Svaret er: ved at skrive et godt manuskript.
Og hvordan gør man så det?
Det at skrive film, er i første omgang et håndværk. For at tænke i eller skrive en sammenhængende og medrivende fortælling, så skal man mestre de essentielle metoder og dramaturgiske tricks.
De greb og elementer, som der får en historie til at fungere, sørger vi for at gennemgå på Dramaturgi basis kurset. Formålet er, at vi vil give dig den bedste grundplatform, så du nemt kan kaste dig ud i skriveprocessen med håndgribelige og brugbare værktøjer, som er gode at have i baghånden ligegyldigt hvilken slags format du skriver eller tilrettelægger.
Program
- Dramaets grundpiller
- Dramaets struktur
- Idéudvikling
- Plot
- Set up og pay off’s
- Karaktertegning
- Dialog
- Fremdrift og dramatiske spørgsmål
På Dramaturgi basis kommer vi desuden ind på, hvordan også dokumentarister – der oftest komponerer deres fortælling hen ad vejen – med fordel kan gribe ned i erindringslageret af dramaturgiske værktøjer, for at få deres historie på plads.
Der vil være fri forplejning i det danske filmstudies kantine. Varm ret, salatudvalg, smørrebrød, vand og kaffe.