10 hotte værktøjer til den analytiske journalist

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8200 Aarhus N
Dage:
1 dage
Pris:
2.575 kr. | PU-støtte: 1.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Efterår 2015

Masser af informationer, der bare venter på at blive anvendt
Danmark er et af de lande, der registrerer flest oplysninger om bl.a. borgere og virksomheder. Det er også et af de lande, hvor flest af disse oplysninger er tilgængelige for eksempelvis journalister og dermed danner grobund for et væld af historier.

Som undersøgende/analytisk journalist har du opdaget dette. Men har du også styr på de mange programmer, der kan gøre dit arbejde lettere og give dig nye historier?

På dette endags crash-kursus får du indblik i 10 nye digitale værktøjer til den analytiske journalist (og måske et ekstra værktøj eller to, hvis vi kan nå det).

Du får et overblik over redskaber, der på forskellig måde kan hjælpe dig i dit arbejde – med at indfange, holde styr på og analysere oplysninger samt med at visualisere og præsentere historien flot på nettet.

På kurset vil vi som minimum gennemgå disse programmer:

  1. Helium Scraper – saml information fra nettet automatisk
     
  2. Carto DB – lav smukke interaktive kort
     
  3. Raw Densitydesign – lav komplicerede og flotte visualiseringer
     
  4. IFTTT – få internettet til at arbejde for dig ved hjælp af ”If This Then That”
     
  5. Infogr.am – lav flotte interaktive grafer og infografikker
     
  6. Open Refine – rens ”beskidte” data, så de kan bruges
     
  7. Outwit Hub – tøm nettet uden at programmere med dette præcise værktøj
     
  8. Google Fusion Table – bind data sammen, lav interaktive kort og visualiser data
     
  9. Thinglink – gør dine infografikker levende med klikbare punkter
     
  10. Datawrapper – lav interaktive grafikker med dropdown menu og andet udstyr

Programmerne er forholdsvis let tilgængelige og kræver ingen programmering. Du bliver ikke ekspert i de enkelte programmer, men du får et indblik, der gør dig i stand til at vælge lige præcis de programmer, der passer til dine behov. Og du får redskaberne til at arbejde videre med dem.

Læs mere om et af de 10 redskaber, Helium Scraper 

Undervisningsform
Du får introduktion, opgaver og manualer til programmerne, så du kan komme godt i gang med at finde og formidle solide historier, der bygger på data.

Kurset starter kl. 10.00 på førstedagen og slutter kl. 16.00 på den sidste kursusdag.

Prisen omfatter
Undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning på undervisningsdagene.

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Kåre Kildall Rysgaard

Selvstændig datajournalist i Analystik, som leverer analyser og historier til en lang række medier. Underviser og oplægsholder i avanceret internetresearch, analyse og mapping. De seneste tre år deltager i NICAR konferencen i datajournalistik i USA.